Æbleflæsk med jordskokker og timian

Tror ikke tidligere jeg har fået æbleflæsk uden løg, det er så prøvet nu. Faktisk tror jeg det er første gang, jeg selv laver æbleflæsk, sikkert fordi det aldrig har hørt til mine favoritter. Når man har sat sig for at følge en bog, må man jo lave det der skal laves. Egentlig har jeg heller ikke fået æbleflæsk så mange steder, men husker nok det som værende utroligt fedt og sødt.

I dagens udgave af æbleflæsk skulle baconene stege fedtet af sig på panden, hvorefter det kom op og ligge på køkkenrulle. I følge opskriften skulle halvdelen af jordskokkerne og halvdelen af æblerne steges i fedtet og dampes til mos. Jeg valgte at stege det hele sammen og ikke udkoge dem,  da jeg godt kan lide at der er bid i maden. Der blev drysset med timian og smagt til med salt og peber. Jeg undlod at tilsætte sukke, da æblerne havde en dejlig sødme i sig selv.

Jeg må sige at jeg studsede over at der skulle jordskokker i æbleflæsk. Efter at have smagt sammensætningen kom der et smil på læben. Retten var ikke så fed, som jeg ellers har fået den før, måske min bacon var mindre fed, eller andre tilsætter fedt i stegningen.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


× 2 = seks

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>