Tagine af lam med flækærter, nye grøntsager og mynte

Claus Meyer skriver at tagine er betegnelsen for en nordafrikansk simreret. Samtidig er det også betegnelsen for noget der kunne minde om en Römertopf stegeso.

Lammebov i tern som havde stået 24 timer og marineret i velduftende krydderier i form af fennikel, kanel, koriander, hvidløg, chilli og ingefær blev brunet i en gryde, hvorefter fennikel og løg i tern blev tilsat. Da bouillon var tilsat og kommet i kog kom gryden med låg i ovnen. Jeg er ikke ejer af en stegeso, og tænkte min Eva Trio gryde måtte gøre det ud for en so.
Flækærter skulle koges og tilsættes retten de sidste 20 minutter.
Jeg har tidligere skrevet at jeg elsker ovnretter. Det giver sÃ¥ meget tid til enten at kæle for eventuel tilbehør, eller som jeg ynder det – en ekstra kop kaffe i aftensolen…

Tilbehøret i dag var nye gulerødder som fik et hurtigt opkog. Da de var velafdryppede blev de smagt til med mynte, akaciehonning, havsalt, peber og saft+skal af en citron.

Taginen sendte den skønneste marokkanske duft ud i hele huset. Og jeg kan blot sige at det smagte lige så skønt som det duftede.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


8 + ni =

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>