Lammeburger uden grøn tomatrelish

Lad mig sige det som det er. Jeg har ikke skaffet grønne tomater, hvorfor jeg ikke har haft mulighed for at lave grøn tomatrelish. Så, endnu en gang fik jeg gavn af de nu blendede syltede tomater fra i går. Denne gang blandet med en smule ketchup. Ja, der sker fornyelse i køkkenet!

Dejen til bollerne havde jeg allerede sat til hævning i morges. Det er altså en genial måde at bage på. Det er så ligetil at komme hjem og forme boller. Lade dem efterhæve, mens farsen til burgerne blandes sammen. Som endnu en overspringshandling brugte jeg stødt korriander og spidskommen. Til gengæld var både timian og mynten fra haven, og jeg kan fortælle, at det smagte rigtig godt alt sammen. Jeg kunne ikke helt nøjes med salat og rødløg i burgerne, så jeg skar lidt agurk, rød peber og avokado som supplement.

Og så er det først nu, at jeg kommer i tanke om, at jeg da fuldstændigt glemte at lave den krydrede salat. Jeg har ellers alle de skønne ingredienser til at ligge i køleskabet. Så må vi jo bare spise den som en herlig frokostsalat Kristi himmelfartsdag, med lidt laks. Lyder nu heller ikke værst.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


fem × = 40

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>