Grydestegte poussiner med morkler, skalotteløg og kartofler

Hvad kan man bruge i stedet for tørrede morkler. Svaret fandt jeg ikke på nettet, men blev enig med en patient om, at bruge tørrede kantareller. Hvordan maden ville have smagt med morkler, ved jeg ikke, men i min forstand kan kantareller sagtens anvendes.

Tror ikke tidligere jeg har nævnt, hvor glad jeg er for den stegegryde, vi fik til vores bryllup for snart 22 år siden. I dag kan jeg berette at den passer til en ret bestående af fem poussiner. Dog brunede jeg dem af et par gange, så jeg kunne få dem pænt brune, før jeg tilsatte kartofler, skalotteløg og to halve citroner. Herudover tilsatte jeg, salt og peber,  friske rosmarinkviste, tørrede kantareller udblødt i hvidvin, samt den hvidvin kantarellerne var udblødt i (filtreret) og lidt bouillon.

Meyer skriver at han servere poussinerne hele i gryden. Jeg valgte at halvere poussinerne, da vi pludselig var seks til middag frem for fem som ventet. Kunne måske have ønsket at jævne sovsen, men gjorde det ikke, da det ikke var nævnt.

Som ofte blev der serveret groft brød og en let grøn salat a la hvad køleskabet indeholdt. 

Meyer skriver at poussiner er fine til hverdag, da de er hurtige at tilberede. Det kan være ganske rigtigt. Prismæssigt ligger de dog i en anden klasse end almindelig hverdagsmad hos os – men lækkert var det, det kan ikke diskuteres.

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


− 8 = nul

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>